Risikovurdering
I Center for Psykiatri og Socialt Udsatte arbejder vi med risikovurderinger ud fra værktøjerne Bröset Violence Checklist (BVC) eller Trafiklyset (Rød-Gul-Grøn).

I Center for Psykiatri og Socialt Udsatte arbejder vi med risikovurderinger i forhold til borgernes adfærd.
Der arbejdes med metoderne Trafiklys (rød, gul, grøn score) og Brøset Violence Checklist (BVC).
Trafiklys
I risikovurderingsredskabets Trafiklyset vurderes borgerens adfærd ud fra farverne rød - gul og grøn.
- Grøn er borgerens komfortzone med uproblematisk adfærd.
- Gul er problemzone med begyndende tegn på ubalance og problemadfærd.
- Rød er konfliktzone med truende eller voldsom fysisk adfærd.
Der udarbejdes en risikoprofil på borgeren, der beskriver hans/hendes adfærd i de tre forskellige farver. Det gælder f.eks. de tegn der er på, at borgerens adfærd er gul/rød, men også borgerens grøn-adfærd (komfortzone).
Det er afgørende, at de tegn vurderingen laves ud fra, er tydelige for alle medarbejderne, da vurderingen skal laves ud fra et fælles perspektiv og ikke en subjektiv personlig vurdering.
Derudover skal der være en konkret handleplan, så alle medarbejdere ved, hvordan der skal og må handles når borgerens adfærd vurderes gul og rød.
Brøset Violence Checklist (BVC)
Risikovurderingsredskabet BVC forudsiger risikoen for vold inden for et døgn, ved at personalet registrerer borgerens adfærd ud fra 6 variabler.
BVC bygger på antagelsen om, at aggressive og voldsomme episoder sjældent opstår, uden at der forinden har været en adfærd hos borgeren, der indikerer, at han/hun vil komme til at reagere aggressivt eller voldsomt i nær fremtid.
BVC har til formål at forudsige risikoen for vold 24 timer frem, for at personalet kan sætte tidligt ind med forebyggende tiltag, fx i form af øget kontakt, samtale og opmærksomhed.
Ved hjælp af BVC registreres borgerens adfærd ud fra 6 variable:
- Forvirring
- Irritabilitet
- Støjende adfærd
- Fysiske trusler
- Verbale trusler
- Angreb på ting eller genstande.
For hver variabel scorer personalet borgerne i et skema:
- 1: hvis adfærden er til stede,
- 0: hvis adfærden ikke er til stede.
Scoringen relaterer til borgerens sædvanlige tilstand og sker som regel flere gange i løbet af døgnet, fx på dagvagt, aftenvagt og nattevagt.
Når skemaet er udfyldt, lægges tallene sammen:
- 0 = lille risiko for aggressiv/voldelig adfærd
- 1-2 = moderat risiko for aggressiv/voldelig adfærd. Personalet bør sætte gang i forebyggende initiativer og lægge en plan for, hvordan
- > 2 = høj risiko for aggressiv/voldelig adfærd. Personalet skal sætte gang i forebyggende initiativer og lægge en plan for, hvordan de vil håndtere en evt. voldsom adfærd.
Du kan læse mere om metoden her: Brøset Violence Checklist (BVC)