Gå til hovedindhold

Rusmiddelsrådgivningens faglige metoder

Rusmiddelrådgivningen i Center for Psykiatri og Socialt Udsatte arbejder med metoderne MOVE, MOVe+, Særligt tilrettelagte forløb, MI og KAT.

Indhold

    Er du under 30 år arbejder vi i Rusmiddelrådgivningen med metoderne: 

    MOVE: 

    Målgruppen er unge mellem 15 og 25 år med et behandlingskrævende forbrug af rusmidler, der er i målgruppen for ambulant behandling efter § 101 i serviceloven.

    MOVE er struktureret i et samtaleforløb, der udover en screeningssamtale indeholder 12 personlige samtaler, og et opfølgningsforløb på seks måneder.

    Du kan læse mere om behandlingsmetoden her: MOVE

    MOVE+: 

    Målgruppen for MOVE+-initiativet er de mest udsatte unge mellem 15 og 30 år i ambulant stofmisbrugsbehandling med psykiske lidelser og/eller komplekse, sociale problemer. Der er tale om unge, som har svært ved at gennemføre behandlingen og som ikke oplever tilstrækkelig effekt af MOVE.

    I MOVE+ kombineres metoden MOVE med elementer, der adresserer målgruppens særlige behov. Dette indebærer bl.a. traumebevidsthed i behandlingen og inddragelse af den unges familie og/eller netværk samt fokus på den unges samtidige problematikker via ekstra moduler målrettet den unges eventuelle andre vanskeligheder og/eller diagnoser. Disse ekstra moduler udformes inden for en ramme af kognitiv adfærdsterapi.

    Du kan læse mere om behandlingsmetoden her: MOVE+

     

    Er du over 30 år arbejder vi i Rusmiddelsrådgivningen med: 

    MI: 

    Den Motiverende Samtale, også kaldet Motivational Interviewing (MI), er en samtalemetode først udviklet til behandling af personer med alkoholproblemer. I dag er den udbrændt til hele misbrugsområdet. Den har afsæt i den personcentrerede terapi og vægter særligt empati, nærvær og aktiv lytning i samtaler. Det er en evidensbaseret metode som har vist sig, at være særlig effektiv til en række forskellige problematikker og kontekster. 

    Du kan læse mere om behandlingsmetoden her: MI - Den motiverende samtale

    KAT: 

    Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) er en af de mest anerkendte og veldokumenterede terapiformer i verden. Kernen i KAT er sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og handlinger. Måden vi tænker på, påvirker, hvordan vi føler og handler – og omvendt. Gennem systematisk arbejde hjælper KAT med at identificere og udfordre uhensigtsmæssige tanker, og skabe nye handlemønstre, der fremmer trivsel og psykisk velvære.

    Du kan læse mere om behandlingsmetoden her: KAT - Kognitiv adfærdsterapi